Profil

1959 Født i Ramme ved Lemvig.

1990 Afgang fra Designskolen Kolding tekstil/væv.

I 1991 købte jeg kobbertråde fra gamle ledninger hos en skrothandler, det blev begyndelsen til de værker jeg skaber i dag.

Der kommer mange spændende og uventede ting ud af at kombinere de traditionelle væveteknikker med nye materialer.

Metalvævet kombineres af og til med kobberplader som er nedbrudt af vind og vejr og derved har fået en masse forskellige farvenuancer, f. eks. gammelt kobber tag. Andre materialer er f. eks. forskellige metaller som aluminium, bly, blik og rustne plader, glas, gummi eller hvad der ellers findes på min vej.

Nogle værker er lette og gennemsigtige, vævet af meget tynde tråde som næsten kun ses når lyset reflekteres, eller der dannes mønster ved at lægge kraftigere tråde ind. Andre dannes af mere kompakte vævede flader som reflekterer lyset på en anden måde.

I mine værker arbejder jeg med refleksion, kontraster med mat og blankt, fint og råt, der må gerne være en ny oplevelse når lyset falder fra en anden side.

Arbejdsområder: Ikoner, rumdelere og udsmykning. Kontakt mig hvis i ønsker noget helt specielt.

I 2016 åbnede jeg galleri i det tidligere bøssemagerværksted her på mit skønne sted i Ramme.
I galleriet udstilles mine egne værker. Til hver udstilling inviterer jeg dygtige kunstnere og
kunsthåndværkere. Således skabes spændende og afvekslende udstillinger.

Medlem af netværket www.nordvestkunst.dk